Hvad leder du efter?
Wagner, Jakob

Wagner, Jakob

Jakob Wagner, født i 1963, er en af Danmarks mest anerkendte og prisvindende designere. 

 

Produkter fra Wagner, Jakob



{{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}
{{discount | currency_format}}

 Jakob Wagner har en B.Sc. som designingeniør fra DIA-M i Danmark og har taget sin afsluttende eksamen fra Art Center i Montreux, Schweiz, med speciale i produktdesign.
I 1993, efterfulgt af studieophold i USA, Italien og Frankrig, stiftede Jakob Wagner designvirksomhed i eget navn, Jakob Wagner Studio, med beliggenhed i København. Jakob Wagner Studio havde oprindeligt fokus på udviklingen af high-tech produkter til medicinal- og sportsindustrien og senere hen produkter til hjemmet. Dette førte til produktlinjer for virksomheder som Alessi, Bang & Olufsen, Menu, Muuto og Stelton samt møbelprojekter for Cappellini, B&B Italia, Moroso og Hay.


Med mere end 20 års erfaring på designscenen er Jakob Wagners design blevet udstillet internationalt, eksempelvis kan hans design opleves som en del af den faste udstilling på MoMA i New York, ligesom han har modtaget et utal af priser, herunder 6 IF Awards, 3 Red Dot Awards, Bundespreis og Designer of the Year.


Jakob Wagners design er kendt for sit karakteristiske formlandskab, hvor Wagner søger at skabe og finde balancen mellem modsatrettede elementer som det maskuline/feminine, det statiske/dynamiske, det symmetrisk/asymmetriske m.v. Wagners enkle og sofistikerede designarbejde demonstrerer essensen af et produkt på minimalistisk, poetisk og legesyg vis. Hans tilgang til designprocessen er præget af en fantastisk sans for detaljer og en stor nysgerrighed og forståelse af brugerens oplevelse i anvendelse af designet. Jakob Wagners design er tidløst og balanceret. I 2003 fik Jakob Wagner tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.