Bruunmunch

PLAYdinner Round udtræksbord Ø120

Designet af Henrik Bruun & Jacob Munch

Fra: 25.695 DKK20.556 DKK Inkl. momsEkskl. moms

25.695 DKK20.556 DKK
DesignerHenrik Bruun & Jacob Munch
MaterialeMassivt træ
Vægt35-49 kg
DiverseFremstillet i Danmark, FSC®-certificeret træ, Kan forlænges til 170 cm og 220 cm
Højde73 cm
Bredde120 cm
Diameter120 cm
Årstal2012

Ansvarligt produceret

PLAYdinner-bordene fremstilles med fokus på bæredygtighed på et dansk møbelsnedkeri, hvor der udelukkende anvendes FSC-certificeret egetræ og valnød. Dette sikrer dig et møbel, der ikke alene er skabt med omtanke for miljøet, men også bærer præg af håndværksmæssig finesse og kvalitet.

Emballage

PLAYdinner bordene pakkes flat pack for at spare på CO2-udledningen under transporten. Emballagen består selvfølgelig også af FSC certificeret pap.

Massivt træ

Træ er et naturmateriale. Åretegning, farvenuancer og små knaster varierer fra stykke til stykke, og overfladen udvikler patina med årene, så hvert møbel er unikt. Det er en del af materialets karakter og ikke en fejl.

Pleje og vedligeholdelse

Massivt Træ
Da det er et naturligt materiale, er hvert træmøbel unikt i sig selv. Med tiden gennemgår træet en forvandlingsproces, dets farver og teksturer udvikler sig, hvilket giver møblet en smuk patina. Kornmønstre, knaster og farvevariationer er alle naturlige kendetegn ved træ.

Daglig Vedligeholdelse
Daglig rengøring kan nemt udføres med en godt opvredet klud i rent vand. Brug ikke kemikalier, rengøringsmidler, skuresvampe, ståluld eller lignende, da disse kan misfarve eller beskadige overfladen.

Pleje
Det er vigtigt, at du regelmæssigt vedligeholder dine møbler, der er behandlet med olie eller sæbe. Vi anbefaler, at du behandler dine møbler 2-4 gange om året eller efter behov.

Plejesæt med den rigtige olie til Bruunmunchs møbler i massivt træ fås hos os.

Rundt spisebord med udtræk

PLAYdinner Round med udtræk er perfekt til kunden der er på udkig efter et rundt spisebord. Et rundt bord kan være optimalt til indretningen, hvor spisebordet skal stå i centrum af et større rum eller for at udnytte pladsen i et mindre. Der er noget utrolig hyggeligt og socialt over et rundt bord, som samler alle omkring sig på en anden måde, end det er muligt med andre spiseborde. Spisebordet er håndlavet i Danmark med gennemgående, massive træstave, der er nøje udvalgt, så bordpladerne fremstår smukke og harmoniske med fine åretegninger.

Udtræksbordet kan forlænges med op til to tillægsplader. Samlinger på disse borde er udført med stor præcision, hvilket gør dem næsten usynlige og udgør en af de væsentlige detaljer i designet. Dets klassiske og tidløse udformning i massivt træ gør, at bordet komplementerer næsten alle typer af klassiske stole, der findes på markedet.

Spisebordet er fremstillet af massivt træ, der sikrer høj slidstyrke og tilfører en visuel oplevelse samt en følelse af naturlig varme til ethvert rum.

Bordet kan forlænges med op til to tillægsplader, som nemt kan isættes, så bordet forlænges fra 120 cm. til 170 cm. eller i alt 220 cm. hvilket giver plads til op til 8/(10) personer.

Bordet kan bruges som spisebord i hjemmet, på restauranter eller cafeer eller som mødebord i designbevidste virksomheder.

Bruunmunch round solid oak dining table with cognac leather dining chairs and a sculptural pendant light, styled in a modern Scandinavian dining room with timeless Danish design.
Henrik & Munch, Jacob Bruun
Designet af
Henrik & Munch, Jacob Bruun

Henrik Bruun og Jacob Munch er barndomsvenner fra Vestjylland og grundlagde Bruunmunch i 2008 med ét mål: møbler i massivt træ af en kvalitet i design og håndværk, der kan gå i arv. De tegner selv en stor del af kollektionen – PLAYdinner Lamé, der er formet efter Gabriel Lamés superellipse, det runde PLAYdinner Round, det slanke PURE-spisebord og PLAY-sofabordene i eg og valnød. Deres tilgang er enkel og brugsorienteret: hvert møbel skal holde, både i kvalitet og i det liv, det bliver en del af, og de arbejder tæt sammen med snedkere og polstrere ved den jyske vestkyst, hvor Bruunmunchs borde bliver lavet.

Se alle produkter designet af Henrik & Munch, Jacob Bruun →

Relaterede varer