IXC

PLATO Sengebord

Designet af GamFratesi

Fra: 29.700 DKK23.760 DKK Inkl. momsEkskl. moms

29.700 DKK23.760 DKK
DesignerGamFratesi
MaterialeKorpus betrukket med FY ULTRA-læder. Lågplade i massivt træ. Justerbare glidesko.
Højde35 cm
Bredde44 cm
Længde44 cm
Årstal2026

Træ og læder

Korpus er betrukket med IXC’s eget FY ULTRA-læder, mens trædelene er i massivt træ. Kombinationerne er faste: eg i naturlakeret finish med læder i Earth, røget eg med læder i Black Brown, og amerikansk valnød i naturlakeret finish med læder i Earth.

Træ og læder er naturmaterialer. Årer, nuancer og struktur varierer fra eksemplar til eksemplar, så to møbler er aldrig helt ens.

Vi har oprettet de udførelser, vi har rigtige produktfotos af. Ønsker du en anden kombination, er du velkommen til at kontakte os.

PLATO Sengebord er en lille kubisk kasse med et korpus betrukket i læder og en løs lågplade i massivt træ, tegnet af GamFratesi for japanske IXC.

Møblet bygger på én kontrast: den bløde, syede læderflade mod den hårde træplade, der hviler ovenpå. Læderet er trukket stramt om korpus med synlige, præcise sømme i kanterne, og fordi der ingen greb eller beslag er, står kassen som én ren form.

Højden er afstemt efter en lav seng, så pladen ligger omtrent i madrashøjde og man kan nå en bog eller et glas uden at strække sig. Lågpladen kan tages af, så der er opbevaring i selve kassen – praktisk til det, man gerne vil have ved hånden uden at have fremme.

Bordet er finishéret på alle sider og kan derfor lige så godt stå frit ved enden af en sofa eller som lille opbevaringsmøbel i en entré. Det har justerbare glidesko.

GamFratesi
Designet af
GamFratesi

GamFratesi design studie blev grundlagt i København i 2006 af designduoen Stine Gam (født 1975) og Enrico Fratesi (født 1978), der begge tilhører den nyeste generation af møbelarkitekter. Med deres tværkulturelle baggrund fra hhv. Danmark og Italien trækker Stine Gam og Enrico Fratesi på den klassiske danske møbel- og håndværkstradition, som forenes med en italiensk konceptuel tilgang til deres design. Samarbejdet mellem de to og den fælles interesse for deres respektive kulturer har resulteret i flere unikke designs, som har fået anerkendelse på den internationale designscene. Gennem årene har duen således vundet mange prestigefulde internationale design awards, f.eks  Wallpaper design Award (2017), Targa EDIDA design Award (2016) og German Design Award special (2016). GamFratesi har designet møbler for blandt andet Gubi, Fritz Hansen, Fredericia Furniture og Swedese. 

Se alle produkter designet af GamFratesi →

Relaterede varer