Sebton, Anya

Anya Sebton (f. 1966) er en svensk designer og indretningsarkitekt med eget studie i Stockholm. Hun blev uddannet fra Beckmans Designhögskola i 1996 og modtog samme år Young Nordic Design Award for sit afgangsprojekt, barstolen Multiplicity, som gjorde hende til en af Lammhults vigtigste designere.
Siden har hun tegnet for blandt andre Lammhults, Asplund, IKEA og Abstracta, og hendes møbler står i lufthavne, ambassader og museer verden over. Barstolen Milibar blev allerede i 1998 valgt til flyselskabet Virgins VIP-lounger. Anya Sebtons udtryk er enkelt og grafisk, og formen arbejder altid tæt sammen med funktionen – en tilgang, hun også kender fra sit arbejde som indretningsarkitekt, hvor rummets muligheder og begrænsninger er udgangspunktet.
For Abstracta har hun skabt Scala-serien, hvis bølgeform er inspireret af bølgeblik. Formen giver skærmene deres karakteristiske udtryk, men er først og fremmest udviklet med akustikken for øje, da bølgerne effektivt dæmper lyden i rummet.

Sebton, Anya

Viser 1 resultat