Hvad leder du efter?

Gubi - Væglamper


{{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}
{{discount | currency_format}}

Gubi væglamper – designklassikere siden 1967

Gubi har raffineret og forfinet lampedesign siden 1960’erne. Flere af lamperne er kendt som tidløse klassikere, der stadig er højaktuelle både i nutidens boligindretning og designtendenser. Foruden en smuk æstetik, er Gubi design udført helt i tråd med kerneværdierne, der spænder over kreativitet og nysgerrighed, blandet med en god portion mod. Noget af det mest karakteristiske og beundringsværdige ved designet er funktionaliteten.

Et godt eksempel er væglamperne i Bestlite-serien, der blev særdeles populære på både værksteder og ingeniørafdelinger, inden for det Kongelige Britiske Flyvevåben netop på grund af sin funktionalitet.

I dag har Gubi væglamper vundet stort indpas i mange danske hjem. Hos Paustian forhandler vi et stort udvalg af flere af de populære modeller. Klik dig ind på produktet og oplev endnu flere muligheder for valg af varianter og materialer.

Gubi Bestlite væglamper

Gubi Bestlite væglamperne har været i produktion siden 1930’erne. Designeren Robert Dudley Best var blandt andet meget inspireret af den tyske skole Bauhaus, der netop var kendt for at forene det praktiske med det kunstneriske.  

Robert Dudley Best var arving til verdens største belysningsfabrik, der blev grundlagt i Birmingham i 1840. Men til trods for, at fabrikken var meget anerkendt, mente Best, at mange af lamperne var gammeldags i deres design. I 1925 begyndte Best at få nye ideer, da han besøgte ”The International Exhibition of Modern design” i Paris. Her var de udstillede designs mere nytænkende og blandt andet inspireret af designere som Le Corbusier og Mies van der Rohe.

Best blev inspireret af, hvad han så og begyndte herefter at studere industrielt design i Paris og Düsseldorf. Det var her, at han blev gode venner med Walter Gropius, forstanderen af Bauhaus. Det var også omkring denne tid, at Best tegnede de første skitser til det som vi i dag kender som Bestlite design.

Hos Paustian finder du flere af Gubi Bestlite væglamperne: 
 

·      Gubi BL5

·      Gubi BL6 i krom og Gubi BL6 i messing

·      Gubi BL7i krom, Gubi Bl7 i messing og Gubi BL7 i sort messing

·      Gubi BL10

Gubi Gravity Wall Lamp

Gubi Gravity-serien er et af den slags design, der flere gang er blevet omtalt som tidløst. Gubi Gravity væglampen har en lampeskærm, der er udført i kanvas. I samspil med messingstellet giver det lampen et udtryk, der på én gang både er rustikt og antikt, og som toppes perfekt af med den smukke og elegante lampeskærm.

Gubi Gravity wall lamp har desuden et blidt og mildt lys, der gør at lampen egner sig særligt godt som sengelampe. Her på siden finder du væglampen i to modeller: Gubi Gravity wall lamp – Small og Gubi Gravity wall lamp – Large.

Er du vild med Gravity-serien finder du også Gubi Gravity gulvlamper hos Paustian i både XL High og XL Low.

Gubi Cobra væglampe 

Gubi Cobra-væglampen er designet af Greta Grossmann i 1947 og siden relanceret af Gubi. Her på siden kan du finde to versioner af den elegante Gubi Cobra væglampe:  
 

·      Gubi Cobra væglampe – hardwired

·      Gubi Cobra væglampe - wired
 

Lampen har fået navnet Cobra efter en kobraslange. Den skarpe iagttager vil også lægge mærke til, at formen på lampens skærm ligner nakken på en kobraslange. Skærmen på Cobra væglampen kan roteres 360 grader og vippes 90 grader, så man opnår den maksimale vinkling. Cobra væglampen vandt i 1950 prisen Good Design Award og har siden da været en del af Good Design udstillingen på Museum of Modern Art (MoMA).     

Designeren Greta Grossmann står også bag Grasshopper-serien, som du også kan finde hos Paustian: 
 

·      Grashopper gulvlampe

·      Grasshopper bordlampe

·      Grasshopper pendel

Gubi Stemlite wall lamp

Stemlite-serien blev designet i 1962 og gik oprindeligt ud af produktion. Derfor var det til stor glæde for mange designelskere, da Gubi valgte at genskabe lampeserien. Gubi Stemlite wall lamp er designet for Gubi af Bill Curry,der fandt inspiration til Stemlite-serien i blomsterverdenen. Det der fascinerede ham, var stiklens evne til at kunne holde de tunge blomsterhoveder, hvilket også ses i hele Stemlite-serien. Hos Paustian finder du Gubi Stemlite wall lamp her på siden, men er du interesseret i andre Stemlite-lamper kan du også finde både Stemlite gulvlampe, Stemlite bordlampe og Stemlite pendel.

Andre populære væglamper fra Gubi

Hos Paustian finder du et stort udvalg af Gubis mest populære væglamper. Er du på udkig efter en Gubi llampe i messing, er Gubi Tynell 9464 et ideelt bud. Tynell 9464 wall lamp er designet af Paavo Tynell i 1950’erne og det perfekte eksempel på, hvordan en lampe kan gå hen og blive en kunstform. Det er særligt lampens messingsskygge med dobbeltpunkts-perforeringsmønster, der har givet væglampen ekstra opmærksomhed og gjort den så beundringsværdig.

En anden designfavorit er Gubi Satellite wall lamp, der blev designet af Mathieu Matégot i 1953. Denne smukke og skulpturelle væglampe tilføjer personlighed til ethvert rum og egner sig særligt godt til at binde større rum sammen.

Lampen består af concertina stål, der først er blevet foldet og herefter monteret på de to aflange arme af metal. Satellite væglampen blev navngivet af Matégot som en slags hyldest til den videnskabelige udvikling i Frankrig.