Hvad leder du efter?

Dell, Christian

Christian Dell (1893-1974) var en tysk designer, der oprindeligt var uddannet sølvsmed, men som blandt designentusiaster verden over er kendt for sine unikke lampedesigns af højeste kvalitet. En Christian Dell-lampe er ikke en helt almindelig lampe. Den er nærmest et lille kunstværk i sig selv, og ser du en Christian Dell-lampe med dine egne øjne, vil du næppe være i tvivl om, at her er tale om design af en helt særlig kaliber.

Produkter fra Dell, Christian



{{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}
{{discount | currency_format}}

KAISER Idell – karrieren tager form

Efter nogle år som færdiguddannet sølvsmed, hvor Christian Dell blandt andet arbejdede som værkfører på Bauhaus’ metalværksted fra 1922 til 1925, begyndte designeren at tegne lamper, primært for den populære lampefabrik Gebr. Kaiser & Co. Det skulle vise sig at blive startskuddet til en strålende karriere med flere toppunkter. Det første katalog med Christian Dell-lamper blev lanceret i 1936, og heri indgik blandt andet en ikonisk Christian Dell-bordlampe ved navn model 6631 Luxus, der i dag anses som en af Christian Dells absolut største genistreger.

Pioneren viser vej

Christian Dell skabte lampedesigns med en uovertruffen teknik og en særlig sans for godt materialevalg. Han var blandt andet pioner inden for brugen af plast i lamper og skabte flere flotte designs i bakelit og aminoplastik i årene fra 1929-1930. Efter 2. verdenskrig dedikerede Christian Dell sig til design og produktion af sølvvarer og åbnede en juvelerbutik i 1948, som han drev indtil 1955. Christian Dell er således en designer, der var vidt omkring i sin karriere, og som altid havde mod på at gå nye veje, mærke efter og eksperimentere med nye idéer.