Hvad leder du efter?
Larsson, Andrea

Larsson, Andrea

Andrea Larsson er en autodidakt dansk designer født i 1972 i Nordsjælland med baggrund i interiørdesign og mode. I 2015 stiftede hun virksomheden Reflections Copenhagen med tidligere partner Julie Hugau, med en intention om at skabe noget utraditionelt ved brug af de refleksioner vi kender i hverdagen. Den tidlige inspiration til Reflections kom af Andreas egne observationer, fotos og utallige skitser, og hvordan hun med disse kunne skabe et produkt der tvinger folk til at bruge deres sanser.

Reflections Copenhagens designs betegnes ikke som typisk skandinaviske, men Andrea mener, at der er et fundamentalt udtryk i æstetikken som man ikke kan løbe fra. Disse stammer fra vores stærke traditioner i design og arkitektur som vi har og er opvokset med, alt fra grafiske linjer til simpliciteten. 

Designer Andrea Larsson har en stor kærlighed til farver og former, som hun elsker at kombinere med inspiration fra tidligere epoker af design. Hun forsøger at gøre disse levende med en moderne indgangsvinkel. At hylde tidligere designtider, i kombination med et klart moderne udtryk, er af designerens klare filosofier. For hende er det nemlig essentielt, at modtageren spiller en aktiv rolle og har mulighed for at interagere med produkterne og skabe sit eget univers omkring dem. Her mener hun, at der kan drages paralleller til kunsten, musikken og moden - for alle gælder at det skal røre noget i dig og få dig til at føle noget. 

Den skandinaviske himmel og lyset som vi kender det i norden, samt lysrefleksioner og skygger er basen for designet. Ved brugen af krystal skaber lysreflektionerne stærke og smukke farver, der drager og ikke mætter tilskueren.

Produkter fra Larsson, Andrea



{{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}
{{discount | currency_format}}