Hvad leder du efter?

Wegner CH24


Er du på udkig efter en stol til spisebordet, til entréen eller soveværelset? Hans J. Wegners stol CH24, der meget kendetegnende fået kaldenavnet Y-stolen, er en nordisk designklassiker, der ser godt ud i alle sammenhænge. Y-stolen er tegnet i 1949 og har været i produktion siden 1950 til den dag i dag, hvor den bliver solgt i hele verden. Den var den første stol, som han tegnede for Carl Hansen & Søn.

Som alle Wegners designs er stolen både funktionel og ser godt ud fra alle sider, mens den også er utroligt komfortabel at sidde i.

Wegners CH24 – også kendt som Y-stolen

Det smukke flettede sæde består af 120 meter papirgarn, som er et særligt holdbart materiale, der, dengang stolen blev skabt, var helt nyt. Det tager op til en time at håndflette sædet, og i det hele taget er der tale om et helt unikt håndværk og design. Stolens karakteristiske armlæn og ryg er formet ud af kun ét stykke træ, og i midten er der sat to stykker træ, der danner et Y for at give ekstra støtte og komfort.

Den smukke stol kan holde i flere generationer på grund af den høje kvalitet og slidstærke materialer. Sammensæt selv din yndlingsversion med naturfarvet eller sort flet og forskellige træsorter.