AJ 50 væglampe er lanceret i 2010 i forbindelse med 50 året for lanceringen af Arne Jacobsens AJ-familie.
AJ 50 væg er tegnet på baggrund af AJ familien som blev designet i 1960 til SAS Royal Hotel i København (Radisson Blu), og er udviklet med henblik på at kunne løse belysningsopgaver udendørs i det verdenskendte AJ-design. Samtidig ønskede man at bruge den seneste teknik inden for energibesparende lyskilder, hvorfor lampen er udviklet med indbygget LED. Løsningen kan brænde i 25.000 timer uden udskiftning af lyskilden og bruger kun 8W. Lampen tænder øjeblikkeligt med fuld styrke og er derfor velegnet sammen med bevægelsesfølere.
Lampen fås i struktureret trykstøbt aluminium i farverne: aluminiumsfarvet, hvid og sort. Indbygget LED lyskilde.
Dimensioner: Vægdåse diameter: 113mm, Højde: 248mm, Dybde: 349mm.