Fra sit værksted i den vestfranske Loire-dal har CVL Luminaires designet og produceret lysarmaturer i massivt messing siden 1960. Familievirksomheden, i dag ledet af Eric Baron, har gjort messing til sit signaturmateriale, og hele processen — fra skitse til finish — foregår under samme tag i Frankrig. Det giver fuld kontrol over kvalitet og gør det muligt at tilpasse hvert armatur til det enkelte projekts krav til mål, finish og montage.
Bag hvert lampe står et team på over 20 erfarne håndværkere, der arbejder med samme præcision som en guldsmed. Samtidig samarbejder CVL løbende med anerkendte designere som Émilie Cathelineau og Pauline Deltour om nye kollektioner, der forener klassisk håndelag med et rent, arkitektonisk formsprog — senest anerkendt med optagelsen af gulvlampen CLOPES 8 i den franske stats møbelsamling, Mobilier National.
Kollektionerne er typisk bygget op som serier, der spænder over pendler, væglamper og bordlamper i samme formsprog — en styrke i hospitality-projekter, hvor lyset skal følge et gennemgående udtryk fra lobby til suite. Dertil rummer sortimentet et bredt udvalg af armaturer, der er egnet til badeværelser, så det samme designsprog kan føres helt ud i baderummet.
Det er denne kombination af håndværksmæssig kvalitet, materialeekspertise og evnen til at gå i dialog om det konkrete projekt, der gør CVL til et oplagt valg, når løsningen skal skræddersys frem for hentes fra et katalog.