De kendte britiske designere Edward Barber og Jay Osgerby skabte TIBBO til en tid, hvor indendørs og udendørs opholdsrum smelter sammen. I Dedons første kollektion i teaktræ, kombinerer TIBBO minutiøst håndværk, overlegen komfort og bemærkelsesværdig lethed i et design, der er særegent, elegant og med rene linjer. TIBBO formidler et usædvanligt rigt og luksuriøst udseende og følelse i kollektionen som både indeholder spisestue- og loungeelementer i en blanding af teak, tekstiler og vævede fibre.
TIBBO sofabordet er med sine afrundede hjørner og en bordplade med teaklameller og smalle mellemrum imellem et perfekt supplement til Dedons øvrige havemøbler.