Hvad leder du efter?
Variant

Carl Hansen & Søn - CH07 skalstol | Valnød, finer | Læder

Pris fra
DKK 27.095

Vælg Variant
Designer Hans J. Wegner
Højde 74 cm
Dybde 83 cm
Bredde 92 cm
Materiale Valnød finer, læder
Kategori: Carl Hansen & Søn

Designet af

Da Hans J. Wegner præsenterede CH07 Skalstolen i 1963, elskede mange anmeldere det avantgardistiske udseende, men det brede publikum var dog noget mere forbeholdent grundet stolens markante udtryk. De blandede anmeldelser og datidens mindre udviklede produktionsteknik resulterede i en meget begrænset produktion i 1960’erne. Da Carl Hansen & Søn relancerede Skalstolen i 1998, resulterede en ny tids interesse for stolens design i en næsten øjeblikkelig anerkendelse overalt. Stolens vingeformede sæde og krumme ryg båret af et stel med tre buede ben giver designet et let og svævende udtryk. Det karakteristiske sæde og ryglæn er fremstillet i formspændt krydsfiner og forsynet med polstring, som giver ekstra komfort.

Stolens ben er lamineret op af flere lag finer, og de to forreste ben er udført som ét sammenhængende element, hvilket er med til at give stolen dens enestående, stabile form. Skalstolen er en klar manifestation af Hans J. Wegners mantra om, at en stol altid skal være god at sidde i og ikke skal have nogen bagside, men skal kunne beundres fra alle sider.

 

Se nærmere på de tilgængelige lædertyper herunder:

Lædergruppe A: Loke (korrigeret, narvsat, overfladebehandlet).

Lædergruppe B: Thor (naturnarv, semi-anilin, overfladebehandlet).

Lædergruppe C: Sif (fuldnarvet, ren anilin, ubehandlet).

OBS! Ved bestilling: Tilføj ønsket farve på læder (polstring) i kommentarfeltet ved afslutning af bestillingen.

På billederne ses følgende varianter:

Billede 1-2: Valnød, olie, Thor 307

Billede 3-5: Valnød, olie, Thor 301 

Billede 6: Valnød, lak, Thor 301

Billede 7: Valnød, lak, Loke 7150